Lukas Kesselring Chardonnay Trocken 2021 ØKO

DKK 149

Lukas Kesselring Chardonnay Trocken er et læskende og forfriskende eksempel på Chardonnay fra ståltank. Frugtig og intens, og ikke mindst økologisk, biodynamisk og vegansk certificeret.

Vinen indleder med dufte af en masse frugt – fra gul æble, til bananer og modne abrikoser. Dette ledsages af krydrede kokosnoter, lidt karamel og en delikat flintet “røg”. Denne Chardonnay fornemmes nærmest lidt mousserende i munden med en pikant syre, der giver enorm friskhed og en klar struktur. Mundfølelsen er meget tæt og let snerpende. Smagen defineres af lidt sødlig frugt og delikat krydderi, der langsomt falmer med fin vanilje og lidt banan i eftersmagen.

Duftende Chardonnay med masser af frugt og delikate krydrede noter af kokosnød, vanilje og karamel.

Perfekt med solide fiskeretter. f.eks. havtaske med tagliatelle, i safransauce med et strejf af Pernod.

53 på lager

Beskrivelse

Weingut Lukas Kesselring

Lukas Kesselring Chardonnay Trocken kommer fra vingården, Kesselring. Vingården, i udkanten af den lille by Ellerstadt i Pfalz, kan dateres helt tilbage til det 17. århundrede. I dag drives vingården af Lukas Kesselring, som siden 2009 har arbejdet intenst på at konvertere marker, samt produktion til økologi og biodynamik. Fremgangsmetoderne er traditionelle, krydret med moderne teknikker, som Lukas Kesselring har tillært sig over tid.

Filosofi

Lukas Kesselrings opfattelse af Pfalz er, at man altid har en følelse af at vejrguden og vinguden skal være venner. Mildt klima, mange solskinstimer, optimale mængder nedbør og forskellige jordtyper, giver ideelle betingelser for udtryksfulde vine. For Lukas Kesselring er det vigtigt at man oprigtigt kan ”smage” Pfalz. Det er hele grundlaget for hans moderne vinstil.

Vinene

Siden 2012 har stort set hele vinproduktionen været certificeret økologisk og biodynamisk. Senere hen er vinene ligeledes blevet vegansk certificeret. Alt hos Weingut Lukas Kesselring, fra arbejdet i jorden til pleje af vinstokke og høst, udføres med stort engagement, præcision og miljøbevidsthed. De i alt 42 hektar vinmarker, er både arbejdsplads og frirum for Lukas Kesselring, som hygger sig med sit vinbrug. I de færdige vine fornemmes dog tydeligt en producent, som kender marker og område, og ved hvordan vinene skal skabes. Der arbejdes efter et princip om at hengive sig til den enkelte druetype og dens egenskaber, og herefter fremkalde druens rene udtryk i kældrene – skridt for skridt.

Udvalget af vine fra Weingut Lukas Kesselring er relativt stort, men alle er skabt med henblik på at kunne skabe begejstring og tilfredsstille den, eller de personer, som ender med den enkelte vin i glasset.

Se hele udvalget af vine fra Weingut Lukas Kesselring her

Kan du lide Lukas Kesselring Chardonnay Trocken, bør du helt sikkert også prøve Lukas Kesselring Blanc de Noir Trocken.

Yderligere information

Årgang

2021

Område

Pfalz

Alkohol

12,5%

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.