Lukas Kesselring Rosé Trocken 2020 ØKO

DKK 129

Lukas Kesselring Rosé Trocken er intens, frisk og frugtig rosévin fra Pfalz i Tyskland. Vinen er certificeret økologisk, biodynamisk og vegansk.

Denne Rosévin har en frisk og intens duft af røde bær, lidt mandarin, solbær og et strejf af grøn peberfrugt.

Vinen fornemmes sprød og delikat i munden, med en syre der nærmest fornemmes som en let mousse, som på en og samme tid både er nærværende og tilbageholdende.

Smagen er intens og kompakt, med et frisk spark af kirsebær, solbær og let underspillet mandarin.

Perfekt vin til terrassen på varme sommerdage, både for sig selv, men også serveret til grillens glæder, salater eller lette anretninger.

30 på lager

Beskrivelse

Weingut Lukas Kesselring

Lukas Kesselring Rosé Trocken kommer fra vingården, Kesselring. Vingården, i udkanten af den lille by Ellerstadt i Pfalz, kan dateres helt tilbage til det 17. århundrede. I dag drives vingården af Lukas Kesselring, som siden 2009 har arbejdet intenst på at konvertere marker, samt produktion til økologi og biodynamik. Fremgangsmetoderne er traditionelle, krydret med moderne teknikker, som Lukas Kesselring har tillært sig over tid.

Filosofi

Lukas Kesselrings opfattelse af Pfalz er, at man altid har en følelse af at vejrguden og vinguden skal være venner. Mildt klima, mange solskinstimer, optimale mængder nedbør og forskellige jordtyper, giver ideelle betingelser for udtryksfulde vine. For Lukas Kesselring er det vigtigt at man oprigtigt kan ”smage” Pfalz. Det er hele grundlaget for hans moderne vinstil.

Vinene

Siden 2012 har stort set hele vinproduktionen været certificeret økologisk og biodynamisk. Senere hen er vinene ligeledes blevet vegansk certificeret. Alt hos Weingut Lukas Kesselring, fra arbejdet i jorden til pleje af vinstokke og høst, udføres med stort engagement, præcision og miljøbevidsthed. De i alt 42 hektar vinmarker, er både arbejdsplads og frirum for Lukas Kesselring, som hygger sig med sit vinbrug. I de færdige vine fornemmes dog tydeligt en producent, som kender marker og område, og ved hvordan vinene skal skabes. Der arbejdes efter et princip om at hengive sig til den enkelte druetype og dens egenskaber, og herefter fremkalde druens rene udtryk i kældrene – skridt for skridt.

Udvalget af vine fra Weingut Lukas Kesselring er relativt stort, men alle er skabt med henblik på at kunne skabe begejstring og tilfredsstille den, eller de personer, som ender med den enkelte vin i glasset.

Se hele udvalget af vine fra Weingut Lukas Kesselring her

Kan du lide Lukas Kesselring Rosé Trocken, kan vi også anbefale Rabble Wine Syrah Rosé

Yderligere information

Årgang

2020

Område

Pfalz

Alkohol

12,5%

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.